Balanceøvelse
Tag styringen på dit eget skib
- indre balanceøvelse
- Stil dig med let spredte ben, ret ryggen og luk øjnene
- Træk vejret helt ned i maven og brug dit åndedræt til at skabe indre ro
- Forestil dig, at du står på et skib med ansigtet i sejlretningen. Mærk hvordan du føler dig tilpas på dit skib – føler du dig tryg eller utryg?
- Læg nu mærke til om skibet hælder til højre eller venstre side, eller om det sejler stabilt fremad?
Skibet er udtryk for din indre balance lige nu.
Følelser ——————– SKIB ——————– Handlekraft
- Hvis ”dit indre skib” sejler stabilt fremad, er du i god balance
- Hvis, det hælder til venstre, er du for meget i din handlekraft, og skal rettes op ved at give dine følelser opmærksomhed.
- Spørg, hvad du har behov for lige nu? Det kan f.eks. være, at du har brug for en pause, få input fra andre eller mærke, hvad dine følelser fortæller dig.
- Målet er, at du får dig selv med og oplever, at det er dig, der styrer dit skib.
- Hvis, det hælder til højre, er du for meget i dine følelser, og skal rette op ved at handle.
- Spørg, hvad du konkret kan gøre lige nu? Det kan f.eks. være, at du skal tage ansvar for en udskudt opgave, foretage en vigtig opringning eller få afsluttet nogle løse ender.
- Målet er, at du skaber fremdrift og tager styring over, hvor dit skib sejler hen.
Når du får skabt balance indeni dig selv, bliver du tryg ”på dit eget skib”, og så er det lettere at styre skibet, træffe de rigtige beslutninger og have det sjovt samtidig.

