Beslutning eller intention?

by Ulla on 4. januar 2011

Hver gang vi inspireres af noget, vækker det følelsen af en mulig drøm. Prøv at mærke efter, hvor ofte du reelt griber inspirationen og fører drømmen ud i livet. Alt for sjældent, ikk? For at føre en drøm ud i livet, skal vi beslutte os, og vi skal handle på drømmen og udleve den.

Alt for ofte strander drømmen ved, de undskyldninger eller forklaringer vi har for at udsætte eller undlade at gennemføre. Eksemplerne er utallige: ”Ja, men jeg kan jo ikke, … når …, jeg er enlig mor; jeg har ikke tid/penge; det er for mørkt om vinteren; det ville jeg gerne, men … Genkender du et mønster fra dig selv. Find ud af, hvad der forhindrer dig i at gøre det, du drømmer om.

Dernæst skal du spørge dig selv, hvordan dit liv vil se ud, hvis du gør det? Og hvis du IKKE gør det?

Mange mennesker beslutter sig igen – og igen – og igen – fordi det ikke er en reel beslutning, men en intention. Beslut dig NU, mærk friheden, når beslutningen er truffet. Den skal kun træffes én gang – derefter skal der sættes handling bag.

God drømme-udlevelses-lyst!

Share This Post

Leave a Comment

Next post: